Det er ved at være tid til at finde dine vinterdæk frem fra sommerpausen!
Vi har rundet november og det er ved at være tid til at tænke på vinterdæk. Det er nemlig på denne tid af året vi runder de magiske 7 grader som er den vigtigste faktor til at sætte vinterdæk på bilen.
Det et vinterdæk gør, er nemlig ikke kun at tage sig af is og sne. Gummiblanding i dækket er nemlig noget anderledes i forhold til sommerdæk. Hvilket betyder at det holder sig fleksibelt selv i frostgrader. Mønsteret på et vinterdæk er også noget anderledes, da det har en masse lameller. Disse gør det også mere fleksibelt. Specielt når du kører på sne og is.
Det vil sige at vinterdækket ikke alene skal på, når det sneer eller ligger is. Det skal på når temperaturen falder. Også selvom det umiddelbart virker som om det er ok at køre på sine sommerdæk. Det er godt nok trist at tage de flotte alufælge af bilen, men det er ikke helt så sikkert at køre på sommerdæk om vinteren.
Du kan få et dæk der kan sidde på hele året!
Der findes et dæk der kan sidde på bilen hele året. Derfra kommer også navnet, nemlig helårsdæk. Det er lavet som en slags hybrid mellem sommer og vinterdæk. Det har samme mønster (typisk) som vinterdæk, med masser af lameller. Har blot en gummiblanding der er et mix af sommer og vinter. Det er så et dæk mange kvinder foretrækker. Det sparer et sæt fælge og dermed penge, der nemt kan bruges på sko, tøj, frækt lingeri, sminke og café besøg. Det sparer dog også det bøvl man har med at skifte mellem sommer og vinter.
Det eneste man skal huske ved dette dæk er at du giver afkald på lidt sikkerhed. Selvom det er et acceptabelt alternativ, så er det ikke nær så godt som et vinterdæk om vinteren. Omvendt er det heller ikke nær så godt som et sommerdæk er om sommeren. Er man dog villig til at acceptere dette, så er der penge at spare.