Hvis du ikke allerede er klar over det, så er det altså ikke en løsning at undgå de regelmæssige tandlægebesøg. Det gør det nemlig kun dyrere i sidste ende, når der opstår større og dyrere problemer. Det behøver dog ikke at koste dig en formue at tage til tandlægen. Vi har her samlet 3 tips til dig, der gerne vil spare penge på tandlægeregningen.
Gå efter en billig tandlæge
Priserne varierer en del hos de forskellige tandlæger, så det er faktisk en god idé at gå på prisjagt, når du skal vælge en tandlæge. De fleste tandlæger skilter med deres priser på deres hjemmesider, så det kan betale sig at undersøge priserne hos forskellige tandlæger, inden du bestiller tid til tandeftersyn. Vi kan f.eks. afsløre at denne tandlæge i Odense tilbyder priser, der er op til 60 % billigere end andre tandlæger – og det giver dig mulighed for at spare mange penge på dine tandlægeregninger. Det er uden tvivl værd at tage med.
Vælg en tandlæge med rabatordninger
Hvis du er studerende eller pensionist, så kan en tandlægeregning ødelægge hele dit budget. Der er nemlig her ikke den store indtægt at gøre godt med, men der er stadig en masse regninger, der skal betales, især med den stigende inflation. Der er dog mange tandlæger, der tilbyder rabatter til lige netop studerende og pensionister, så du kan tage til tandlægen med god samvittighed. Det vil selvfølgelig være en udgift, men det er en del billigere at tage de små regninger til tandeftersyn end det er at skulle betale de helt store regninger for behandlinger, der kunne have været undgået.
Meld dig ind i Sygeforsikring Danmark
Sygeforsikring Danmark har en privat sygeforsikring, der tilbyder tilskud til en lang række behandlinger hos tandlægen til en lav månedlig ydelse. Hvis du er medlem, får du endda gratis tandeftersyn og tandrens indtil du fylder 26 år. Sygeforsikring Danmark giver dog ikke kun tilskud til tandlægen, men faktisk til mange andre nødvendigheder, f.eks. briller, kontaktlinser, receptpligtig medicin og meget mere. Det er altså en fast, lav udgift, som kan spare dig mange penge på sigt.