På et tidspunkt i livet kommer de fleste til at stå i en situation, hvor de har mistet en person, som de har kær. Den situation er for manges vedkommende uvant, da de ikke har prøvet at stå i det som de ansvarlige for processen før.

Her får du derfor en miniguide til de ting, du skal gøre, når der indtræffer et dødsfald.

Giv lægen besked

Hvis du er i en situation, hvor der er nogen, som går bort derhjemme, er det første du skal gøre at kontakte en læge. Lægen kommer hernæst ud og bekræfter dødsfaldet og laver en dødsattest.

Hvis du er i en situation, hvor personen afgår ved døden på et hospital, så vil der naturligvis allerede være lægepersonale til stede, som udsteder dødsattesten der.

Anmeld dødsfaldet til det offentligt

Når en person er gået bort, skal det offentlige naturligvis også have besked. Det kræver, at dødsfaldet er bekræfter, og der er lavet en dødsattest. Nu hvor du har dette, skal du inden der er gået 48 timer anmelde dødsfaldet, hvilket du kan gøre på borger.dk. Der kan også være mulighed for, at afdødes lokale kirkekontor klarer opgaven, men det kan i mange tilfælde være nemmere at blot selv klare det online.

Kontakt banken

Den afdødes bank skal også have besked om dødsfaldet. Derfor kan du også hurtigt efter dødsfaldet kontakte banken og oplyse, at konti m.v. skal spærres. Er der penge, løn eller andet inde over den afdødes konto, kan du med fordel få dem flyttet til en konto i dit navn, før der er nogle kontoer, som bliver indefrosset. Alternativt kan det blive svært at få fat på pengene, hvis de ikke står i dit navn.

Kontakt din lokale bedemand

Vores egen bedemand i Grindsted oplyser, at det er en god idé at få en bedemand ind over hændelserne tidligt i forløbet. Så i det øjeblik ovenstående opgaver er på plads, kan du kontakte bedemanden og få hjælp til det forstående forløb.