Gaming udvikler sig hele tiden, og det er spændende at følge med i, hvis man har gamet før eller gør det på nuværende tidspunkt. Et fun fact er at gaming tidligere var set lidt ned på, men i dag er det meget normalt at game, og man kan sagtens have en professionel karriere inden for det. Det er meget overraskende at se denne udvikling, men det er her vi er i dag. Vi hentyder ikke til at det er en negativ udvikling – det er måske lidt uventet at se fra et objektivt synspunkt.
Ting der kan påvirke fremtiden for gaming
Som nævnt i introduktionen i denne artikel, så kommer gaming nok også til at ændre sig meget i fremtiden. Gaming er også en meget social ting, og det bliver det nok også i fremtiden. Der kommer dog hele tiden nye teknologier ind fra højre og venstre, som nok kommer til at påvirke os alle.
Microsoft køber Activision Blizzard
For ikke så lang tid siden sagde Mark Zuckerberg, at Facebook ændrer deres strategi til at fokusere på metaverse. Derudover ændrede de navn, og det har chokeret branchen. Mon ikke at gaming bliver påvirket af denne her udvikling. Vi kan faktisk allerede se, at metaverse har påvirket gaming på den måde, at det har fået Microsoft til også at kigge på virtual reality, og så har de også købt Activision Blizzard. Nok ikke udelukkende på grund af metaverset, men det kunne være en del af deres strategi. Man kunne mødes med sine gaming venner efter man har spillet, og hvis man spiller på deres platform, så har man allerede en bruger derinde.
NFT’er
Non Fungible Tokens har påvirket markedet for kunst online. Det har også påvirket gaming lidt. Tidligere kunne man ikke handle på tværs af platforme, men det bliver muligt med NFT’er. Hvis man ikke har hørt om denne form for krypto, så kører de fleste af dem på Ethereum, som er en blockchain. Denne blockchain er i gang med at skifte fra proof of work til proof of stake, og dette betyder, at den bliver mere miljøvenlig. Specielt hvis man sammenligner med Bitcoin.